BALI THE ISLAND IN THE SUN

Jeg havde igennem længere tid planlagt at jeg ville besøge Bali. Da jeg havde ferie besluttede at jeg ville besøge Bali, men også Vietnam hvor jeg havde været nogle gange, men samtidig også en tur til Burma, nogle dage i Singapore. Fik pakket rygsækken og fløj fra Borneo med kurs mod Singapore.

 

Når man gå gennem tolden i Singapore gør man nok klogt i at tænke sig godt om, især hvis man vil forsøge at smugle stoffer med sig indtil Singapore. For før man når paskontrollen hænger der et stort skilt hvorpå der stå ” DADAH IS DEAD” og de mener det. Hvis du forsøger at indsmugle stoffer til Singapore kan det koste dig livet. På samme skilt kan man også læse at hippier er velkomne til Singapore hvis de har kort hår. Er det for langt, får man muligheden for at blive klippet i lufthavnen, nægter man, komme man ikke ind. Det er da et budskab der er svær at misforstå.

 

Jeg til indtil firmaets kontor der ligger Orchard Rd, blot for at oplyse dem om, at jeg var kommet til Singapore, og at jeg ville bliver der for én nat, for derefter at flyve til Jakarta og derfra vider til Bali. De oplyste mig, at de allerede havde booket et hotelværelse til mig på Mandarin Orchard Hotel som lå så tæt på Centrum af Singapore man kunne komme. Efter at jeg havde smidt min bagage ind på værelset satte jeg kursen mod China Town som er en yderst interessant, det er som at træde ind i en helt anden verden. Masser af spisesteder og jeg var sulten så ville have min favorit ret Peking Duck, som jeg mener, er Verdens bedste ret.

 

 Tidligt op næste morgen var jeg på flyet til Jakarta og vider til Bali. Jeg satte kursen mod Kuta Beach i en bimo som ikke er en taxa i den forstand, men en tre hjulet bil med lad bagpå, hvor der er siddeplads. Nu skulle jeg finde et sted at bo, jeg kunne jo bare have taget et af de nærmeste hoteller, men jeg havde andre planer. Jeg ville så tæt på stranden som muligt, men samtidig have den frihed det er at man uforstyrret kunne nyde naturen uden mange gæster omkring sig.

 

Da jeg havde mit Indonesiske kørekort, tog jeg ind til Kuta og fandt en motorcykelforretning, der udlejede motorcykler skægt nok, den motorcykel jeg lejede havde DK plader på. Jeg faldt i snak med ejeren af butikken og fortalte ham, at jeg gerne ville bo nede ved stranden tæt ved vandet. Han fortalte mig, at han havde en god ven som var los man, en mand af Property, som måske kunne hjælpe mig til at finde det perfekte sted.

 

Jeg kontaktede ham, og ganske rigtigt han havde en hytte til leje lige ned til stranden. Vi aftalte at mødes den følgende dag, så jeg kunne se stedet. Og lad mig sige det med det sammen det var et drømme sted. Hytten var indrettet med veranda – stue og soveværelse og en fan i luftet, ingen air con. Udenfor var der plads til min motorcykel og mit surfbræt kunne hænge på væggen. Man kommer vel ikke til Bali uden et surfbræt.

 

Næste morgen ville jeg køre en tur rødt på øen og startede med at sætte kurs mod syn til Gerokgak, der ligger ca. 120 km fra Kuta. Jeg havde ikke travlt så havde mange stops undervejs, Snakkede lidt med landsbyboerne i de små byer jeg kørte igennem. Jeg gjorde et kort ophold i Gerokgak for derefter at sætte kursen mod Antrap der ligger nordvestlig for at komme tilbage til havet og den kølige brise.

 

Jeg blev i Antap natten over, og tidligt næste morgen satte jeg kurs mod Ubud, som jeg havde hørt om, var et af de bedste steder for at se de traditionelle danse Bali er kendt for. Fandt et billigt hotel og gik en tur rundet i byen for at finde ud af hvor man afholdte danse den aften. Jeg havde allerede bestemt mig for at jeg ville se Trance og Firedans, da jeg havde hørt så meget om det. Men der var først festival den efterfølgende dag, så nu havde jeg tid til at kiggene mig omkring i Ubud.

Jeg tror det var lyden der først tiltrak mig opmærksomheden, det lød som om de spillede på gongonger jeg fulgte lyden og befandt mig nu foran et tempel hvor jeg kunne se en række mennesker var ved at lægge side hånd på koreografien til dansen, de skulle udføre den næste dag. Jeg faldt i snak med nogle andre, der også var kommet til og de fortalte mig at den dans de øvede sig på var Jomfru Dansen.

 

Ubud emmer af livskraft, her banker Balis kunstneriske hjerte, omgivet af betagende natur, floder, kløfter og risterrasser så neongrønne, at de skærer i øjnene. Her har kunstnere fra hele verden fundet et fristed, hvor de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere. Men faktisk er Ubuds fineste kunstværk det omkringliggende landskab, som bedst indfanges på en spadsere- eller cykeltur i det centrale højland. Det er også her traditioner og ceremonielle optog dyrkes helhjertet.

 

Næste dag til jeg ned til pladsen, og her var man i fuld gang med at gøre alt klar til aftenens show. Det første show var den berømte ildans, En danser gik rund i ringen og inde i midten var man fuld beskæftiget med at stable kokus nødder op og med en fakkel tændte de bålet. Danseren gik nu lige gennem bålet på bare fødder. Du kan se de billeder jeg tog af det inde i bogen.

 

Efter den næste dans var forestillingen forbi, og jeg tog tilbage til hotellet for at gøre klar til nye eventyr på Bali. I det centrale højland er der altid en højtidelighed, der kræver et optog. Området vrimler med små landsbyer, alle med pragtfulde templer, der frit kan besøges. Gæstfriheden er overvældende og det er her man finder den atmosfære, som mange betegner som Balis sande sjæl.

 

Jeg kom ofte til Sanur. Jeg tror at det er en af de hyggeligste strandbyer på Bali. Sanur er ikke kun en badestrand, men en landsby med templer, skoler, forretninger og et godt lokalt liv.. Området står i skærende kontrast til det hektiske liv i Kuta. på vestkysten, hvor de unge mennesker kommer for at boltre sig på barer og natklubber. Den fredelige hovedgade har et væld af spændende restauranter, hvor der er rig mulighed for at prøve eller genopdage de mange kulinariske specialiteter, Bali kan tilbyde.

 

Den største fest er livets sidste ceremoni for at fejre døden. Ligbrænding på Bali er en spektakulær affære, farverig, larmende og spændende. Det tager som regel så lang tid at planlægge og spare op til, at den afdøde ofte har været død mere end et år, når vedkommende endelig skal kremeres.

 

Indtil da bliver man midlertidigt begravet. Det er også en forfærdelig dyr ceremoni, og derfor slår familier sig ofte sammen i fælles ligbrændingsceremonier. Der er fra officielside forsøgt at afstikke retningslinjer for hvor meget en begravelsesceremoni må koste, efter en række eksemplar på familier der solgt alt og gældsat sig for livet, for at give et familieoverhoved en værdig og pompøs begravelsesfest.

Når liget så efter lang tids festivitas er brændt, skal den ældste søn gøre sin pligt, og se med en pind pirke i asken, så han sikrer sig, at intet er tilbage af den afdøde. Og hvor kommer den afdøde så hen? I Paradis naturligvis - der ifølge balineserne er en tro kopi af Bali. 

Kuta hvor jeg har slået mig ned i, er kendt for sit hektiske natteliv, der appellerer til den yngre generation. Den knap otte kilometer lange, brede sandstrand ved Kuta hører til blandt Balis allerbedste. Surfere fra hele verden kommer hertil for at ride på de høje bølger, og subkulturer stortrives i den livlige strandatmosfære. Men alting får en ende og jeg skulle rejse videre til Vietnam den næste dag. Men glemmer aldrig min tid på BALI.