FREMMEDLIGIONEN

 

Efter at have rejst lidt rundt i Europa var mit næste stop Marseille. Jeg havde hørt, at det var der man kunne henvende sig, hvis man ville undersøge mulighederne for at blive fremmedlegionær. Havde jo hørt så meget om det skulle være spændende og at det måske var det sted hvor jeg ville passe godt ind i.

 

Men det skulle snart vise sig, at det absolut ikke var nogen dans på roser, ikke fordi de krævede særlig meget, men det var den lange tid man bandt sig for, hvis man meldte sig til Legionen. Jeg stod længe udenfor døren ind til hvervekontoret, og havde jeg taget et skridt mere, var der ingen vej tilbage.. men mit instinkt sagde mig ”lad vær " og så vendte jeg omkring og gik ud igen.

 

Der kan være mange grunde til at man melder sig til fremmedlegionen. For mange, som for mig selv var det eventyrlysten der fik mig til at overveje den mulighed. Mange andre kan have grunde til at de melder sig det kunne være økonomiske problemer eller kriminalitet. Jeg har fået fortalt, at man ikke skal være over 40 år. Man skal være klar over at man underskriver en kontrakt der gælder i 5 år. Tror det var den rigtige beslutning. Her er lidt baggrund fra artikler jeg har læst.

 

Man bliver udsat for en grundig undersøgelse, ikke alle af læger, men også af politiet. Har man ikke begået noget kriminelt kan man måske komme videre, Man bliver udsat for en test og kommer man igennem den, så bliver man frataget sit private tøj og papirer. For at holde det hele anomynt får man et dæknavn. Man har heller ikke mulighed for at kontakte andre udenfor lejren.

 

Fremmedlegionen i første verdenskrig

 

 

Fremmedlegionen deltog i begge verdenskrigene. Under Den første Verdenskrig var legionen blandt andet med i slagene ved Somme og Verdun. Tabene var enorme. Det menes, at denne krig kostede 31.000 legionærer livet, hvilket svarede til cirka 70 % af den samlede styrke.
Af en officiel fransk rapport fra 1924 fremgår det, at der i Den første Verdenskrig deltog 67 danskere i fransk tjeneste.

 

 

Fremmedlegionen i anden verdenskrig

 

 

I 1940 var en del af Fremmedlegionen ved at gøre sig klar til at tage til Finland, for at hjælpe finnerne i krigen mod Rusland, men finnerne kapitulerede, inden styrken kom af sted. I stedet tog styrken sammen med engelske tropper til Nordnorge med det formål at sikre den vigtige malmjernbane til Sverige.

Styrken fik drevet tyskerne ud af Narvik men fik så besked om at vende hjem på grund af den forværrede stilling ved fronten i Frankrig. Via England endte styrken i Marokko og kom således med i ørkenkrigen i Sahara, hvor det i 1942 lykkedes de allierede styrker under Montgomery at slå general Rommels hær ved El Alamein og dermed vinde krigens første landsejr.

Efter El Alamein blev de franske styrker placeret ved El Alamein, et vejknudepunkt, der udgjorde forsvarslinjen sydligste punkt. Målet var at holde denne stilling i otte dage for at forsinke de tyske styrker. Det lykkedes over al forventning og navnet El Alamein vækker stadig stolthed i legionen. De overlevende legionærer fra ørkenkrigen var med i landgangen i Italien og ved indtagelsen af Rom i 1944.

 

 

Fremmedlegionen i Fransk Indokina i 1940'erne og 1950'erne

 

 

Under Den anden Verdenskrig havde japanerne overtaget kontrollen med Fransk Indokina og taget de franske styrker på stedet til fange. I 1945 oprettede japanerne et uafhængigt Vietnam, men efter den japanske kapitulation udråbtes Ho Chi-Minh til præsident.

 

De allierede havde under krigen bestemt, at Vietnam efter krigen skulle deles, og at Kina skulle kontrollere den nordlige del og Frankrig den sydlige. Man havde blot ikke spurgt Frankrig, og de Gaulle besluttede, at Frankrig skulle indtage sin gamle position på stedet.

 

Det betød en massiv fransk militærindsats, som Fremmedlegionen naturligvis deltog i. Men det betød også en krig, der ikke kunne vindes. Det endte da også med, at franskmændene i 1954 måtte trække sig ud af området, der deltes i staterne Laos, Cambodja og Nord- og Sydvietnam.

 

Ho Chi-Minh havde samlet sin modstand mod Frankrig i bevægelsen Viet Minh og i årenes løb tilføjede denne bevægelse franskmændene mange nederlag.Det afgørende franske nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 varede 57 døgn og kostede 8.000 døde og sårede. Legionen havde 1.500 faldne og 4.000 sårede og af de oprindelige syv bataljoner var der nu kun mandskab nok til én. Så var det en ringe trøst, at 23.000 Viet Minh-soldater faldt eller blev såret.